Menu Luk

Om Glostrup Midtby

toppicejendom

Om Glostrup Midtby


Opførelsen af Glostrup Midtby blev tænkt som en samlet bebyggelse i en byggestil som passede ind i kommunens tanker om en afslutning af den gamle midtby langs Lilletorv og Jernbanevej.

Etape 1 blev opført langs Jernbanevej i 2000 med erhverv i stueetagen og boliger på 1. og 2. sal.

Efter adskillige problemer med en modvillig kommune og borgmester, stoppede vi opførelsen af etape 2.

Etape 2 på Lilletorv blev dog sat i gang og var færdig i 2006 med Restaurant Oasen i stueetagen og 5 boliger på 1. og 2. sal. Der blev samtidig tilkøbt en sokkelgrund, hvor Café Edomae blev opført ud til Lilletorv, smuk Zinkbeklædt og ottekantet.

Tanken om en Etape 3 som afslutning på bebyggelsen opstod i foråret 2013, da Jernbanevej 6 var til salg. Beslutningen blev taget og en positiv kommune med en ny borgmester har gjort samarbejdet let. Den eksisterende bygning blev revet ned og etape 3 bliver opført med 2 erhvervslejemål i stueetagen og 4 boliger på 1. og 2. sal i samme byggestil, som de øvrige bebyggelser.

Facaderne og bygningsudtrykket fra Lilletorv langs Jernbanevej til Store Torv er herefter smukt sammenhængende og udtryksfuld ud mod Jernbanevej og med en sammenhængende åben gård med P-pladser og fællesarealer.

Efter udvidelsen med etape 3, indeholder den samlede bebyggelse 14 store boliger, Café, Restaunt, Frisør, Lægecenter, Fysiurgisk massører og Center For Døve.

 

Opført af: Glostrup Midtby ApS
Arkitekt: Peter Hammer
Rådgivende ingeniør: Erik Pedersen

 

 Her kan du se billeder og tegninger af byggeriets forskellige etaper

Etape 1

Jernbanevej 8
Jernbanevej 10
Jernbanevej 12

Etape 1 er kendetegnet ved en blanding af liberale erhverv i stueetagen og på 1. sal, afsluttet med penthouselejligheder på 2. sal, som har vestvendte altaner indbygget i tagkonstruktionen. Udsigten ud over det gamle Glostrup er fantastisk i solnedgangen.

Etape 2

Lilletorv/Jernbanevej 14
Lilletorv/Jernbanevej 16

Etape 2 er beliggende ud til Lilletorv, hvor Restaurant Oasen er beliggende i stueetagen med udeservering på Lilletorv. På 1. sal er 2 store lyse lejligheder afsluttet som etape 1 med penthouselejligheder på 2. sal. Alle lejligheder er udstyret med store sydvendte altaner med kig til Lilletorv, hvor der altid er liv.

Ved siden af Oasen ud til Lilletorv ligger en smuk ottekantet Cafe med udeservering (på Lilletorv). På den anden side af cafeen er der grønne områder med opholdsarealer og legeplads.

Etape 3

Jernbanevej 6

Er opført i samme byggestil som etape 1 og 2 og afslutter bebyggelsen og den bagved liggende gård med fælles opholdsarealer og P-pladser.
Stueetagen er forberedt for liberalt erhverv med 2 store boliger på 1. sal og afsluttet med penthouselejligheder på 2. sal. Alle lejligheder har store frithængende altaner, der vender mod vest, så aftenkaffen kan nydes i solnedgangen.